Københavns valgmenighed

[Flemming Svendsen]

På Arkivalier Online er kommet en kirkebog: "Københavns Valgmenighed".
Hva' er det for en tingest?? )
Jeg formoder det er en frikirke, men hvor og hvilken?
Håber een eller anden har en forklaring på fænomenet.
Man ka' jo ikke vide alt . . .
Hilsen Flemming.

[Inger Buchard]

"Flemming Svendsen" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

På Arkivalier Online er kommet en kirkebog: "Københavns Valgmenighed".
Hva' er det for en tingest?? )
Jeg formoder det er en frikirke, men hvor og hvilken?

Nej, valgmenigheder er ikke frikirker, men en del af Folkekirken:

Siden 1868 har det i Folkekirken været muligt for en kreds af personer fra
ét eller flere sogne at etablere sig som valgmenighed. Valgmenigheden er
økonomisk selvunderholdende - også mht. præstens løn - , og har efter
særlige regler adgang til at bruge sognekirkerne, men fungerer under tilsyn
af provst og biskop og dens præstevalg stadfæstes af kirkeministeriet.
Samtlige valgmenigheder er i dag grundtvigske.
(Gyldendals opslagsværk Religion 1979)

Inger Buchard

[Benedikte Brisson]

"Flemming Svendsen" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

På Arkivalier Online er kommet en kirkebog: "Københavns Valgmenighed".
Hva' er det for en tingest?? )
Jeg formoder det er en frikirke, men hvor og hvilken?

Ih nej, Københavns Valgmenighed er skam en gammel og veletableret del af
folkekirken. De har en kortfattet side her:
http://www.folkekirken.dk/stifter/kbh/f ... /immanuel/ . Og om kirkens
historie har jeg fundet
http://www.sct-lukas-kirke.dk/historie/ ... hist.shtml, hvor man
blandt andet kan se, at:

[1893] En præstestrid i Vartovs menighedskreds førte til oprettelsen af en
valgmenighed, som søgte et sted at være. På Chr. Winthers vej lå Falkenbergs
højskole. Det var iøvrigt i denne foredragssal, at Morten Pontoppidan i 1887
holdt den tale, hvori han offentligt modsagde Grundtvigs »mageløse
Opdagelse«. Det førte til et brud med Grundtvigs epigoner (Kirkedal, Monrad
m. fl.), og Morten Pontoppidan valgte kirkens prædikestol, hvorfra han i
tale (og skrift) i realiteten var med til at skabe vort nuværende begreb,
folkekirke. Nu var denne sal til leje og blev i tre år midlertidig kirke for
Københavns Valgmenighed, indtil Immanuelskirken på Forhåbningsholms Allé
stod færdig i 1893. Bortset fra slotskirken (1710), som da var nedlagt,
Emmauskirke (1876) ved Diakonissestiftelsen og kirken ved De Classenske
boliger (1880) blev valgmenighedskirken det første nyere kirkebyggeri på
Frederiksberg. Det blev en helstøbt karakterfuld bygning i romanske
stilarter og med fornemme udsmykninger af Niels og Joakim Skovgaard, Niels
Larsen Stevns og Kaj Nielsen - Vel i virkeligheden det smukkeste
kirkebyggeri på Frederiksberg.
Venlig hilsen Dikte... som selv bor på Frederiksberg

---

http://www.dikte.dk

[Flemming Svendsen]

Nej, valgmenigheder er ikke frikirker, men en del af Folkekirken:
Inger Buchard
*******

Tusind tak for svar.
Man kan aldrig blive for vidende.
Hilsen Flemming Svendsen, Korsør.

[Poul Erik Jensen]

"Flemming Svendsen" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

På Arkivalier Online er kommet en kirkebog: "Københavns Valgmenighed".
Hva' er det for en tingest?? )

Immanuels Kirke, For Københavns Valgmenighed af 1890, Forhåbningsholms
Allé (1890-93 havde menigheden en bedesal på Chr. Winther´s Vej, nu
lokale for kat.-apostolskisk kirke), er opført 1892-93 ....

Læs videre i Trap Danmark IV udg. "København og Frederiksberg" s. 302.
--
Poul Erik Jensen - http://www.genealog.dk - http://www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.