Adopsjon før i tida

[dn20182]

Stundom har det vore spurt om korleis reglane om adopsjon var før i tida. Eg sit her og les i Juridisk Collegium ved E. Hesselberg, utgjeven i København 1753. Dette er eit verk med kommentarar til (og samanlikning av) Kong Christian Femtes Norske Lov (1687) og Danske Lov (1683). På side 193 skriv Hesselberg:

Adoption kaldes en Gierning, hvorved man antager den til Barn som ikke er det af Naturen. Chr. 5ti Lov taler slet intet herom ja samme Maade er end og ubekiendt i vore gamle Love, naar jeg undtager de gamle Norske Love, hvor der tales om Adoption, som de kaldte Ætleding som har sin Derivation af Æt ): Slegt, og at lede.
Maaden hvorpaa denne Adoption eller Ætleding skede er curieux: Man skulle giøre et Ølgilde (3 Soldes Ølgilde) slagte en 3 Aar gammel Oxe og flaae Huden af det høyre Bagbeen oven for Ankelen, hvoraf skulle giøres en Sko. Samme Sko skulle Ætleding stige i, og imidlertid have Faderens egte-Sønner, som vare umyndige i Armen, men de Fuldmyndige skulle tilligemed Ætleding stige i Skoen, og om han ingen Børn havde da skulle nærmeste Frænder stige i Skoen.
Efter Chr 4. Norske Lov skulle de gaa til Kirkedøren, hvor denne Actus ved Haandspaaleggelse blev forrettet.

Hesselberg gjer elles i dette verket m.a. grundig greie for korleis arvereglane i D.L. og N.L. er å forstå, og gjer likeså greie for korleis slektskap skal reknast i samband med ekteskap og arv, både etter sivil og kanonisk måte.