Hvis man ser på matrikelnumrene i et ejerlav, forekommer det mig at være
uden system. Hvis man går ud fra, at matriklerne i sin tid har hedder nr.
1, 2, 3 o.s.v., vel tilbage fra landsbyfællesskabets tid?, er numrene jo så
blevet ændret, hvis f.eks. en gård er blevet flyttet ud på marken. Desuden
er der jo udstykket parceller af de oprindelige hovedparceller o.s.v.
Hvad nu der udstykkes en parcel af matr. nr. 1a. Kommer den så til at hedde
1b, eller 1aa, eller hvad? For hvordan er matr. nr. 1b ellers opstået?
Jeg er sikker på, at man kane låne tykke bøger om landmåling og
matrikulering, men jeg ønsker i første omgang blot en populær indføring i
systematikken.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
System i matrikelnumre?
Moderator: MOD_nyhetsgrupper
-
Helmer Christiansen (Onca
Re: System i matrikelnumre?
"Kurt Hansen" <kurt-snabela-towle-dk> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...
Der er en lille folder på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside fra 2000:
"Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer"
ftp://ftp2.kms.dk/download/pdf/Jordlodder2000.pdf
Den har et eksempel med en ejendom, matr. 1bz, bestående af 3 lodder.
I eksemplet kommer de tre jordlodder til at hedde 1bz, 1ca og 1cb.
Dette bestemmes af hvilke litra der allerede er anvendt i forbindelse med
matrikelnummer 1 i ejerlavet.
Er der bygninger på én af jordlodderne, vil det typisk være dén jordlod, der
beholder det hidtidige matrikelnummer; i dette tilfælde 1bz.
news:[email protected]...
Hvis man ser på matrikelnumrene i et ejerlav, forekommer det mig at være
uden system. Hvis man går ud fra, at matriklerne i sin tid har hedder nr.
1, 2, 3 o.s.v., vel tilbage fra landsbyfællesskabets tid?, er numrene jo
så
blevet ændret, hvis f.eks. en gård er blevet flyttet ud på marken. Desuden
er der jo udstykket parceller af de oprindelige hovedparceller o.s.v.
Hvad nu der udstykkes en parcel af matr. nr. 1a. Kommer den så til at
hedde
1b, eller 1aa, eller hvad? For hvordan er matr. nr. 1b ellers opstået?
Jeg er sikker på, at man kane låne tykke bøger om landmåling og
matrikulering, men jeg ønsker i første omgang blot en populær indføring i
systematikken.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Der er en lille folder på Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside fra 2000:
"Alle jordlodder i Danmark får nu eget matrikelnummer"
ftp://ftp2.kms.dk/download/pdf/Jordlodder2000.pdf
Den har et eksempel med en ejendom, matr. 1bz, bestående af 3 lodder.
I eksemplet kommer de tre jordlodder til at hedde 1bz, 1ca og 1cb.
Dette bestemmes af hvilke litra der allerede er anvendt i forbindelse med
matrikelnummer 1 i ejerlavet.
Er der bygninger på én af jordlodderne, vil det typisk være dén jordlod, der
beholder det hidtidige matrikelnummer; i dette tilfælde 1bz.
-
Villum Sejersen
Re: System i matrikelnumre?
Kurt Hansen skrev:
Den nuværende opdeling stammer for det meste fra fællesskabets
ophævelse, sidst i 1700-tallet, netop da en del gårde blev flyttet ud.
På de kanter, jeg arbejder (Odsherred, Sjælland), er "matrikelalfabetet"
for landsbyerne (det var/er lidt anderledes i købstæderne og i
Sønderjylland):
Oprindelig: 1, 2, 3, 4, ... 12, 13, ... 20, 21, 22 ... (oprindelig uden
spring i numrene, typisk med præstegården eller ejerlavets største gård
som nr. 1; bortset fra i meget store landsbyer er de tocifrede
matrikelnumre husmandssteder eller landarbejderhuse).
Bemærk, at smedens lod ikke altid har et matrikelnummer; han kan godt bo
på landsbyfællesskabets "gadejord", som indtil for få år siden var helt
uden for matrikelinddelingen og ellers rummede landsbygaden, gadekær,
fælles markvandinger, fælles kalk- eller lergrave mv.
Første opdeling af matrikel nr. 1: 1a og 1b (her forsvinder nr. 1).
Der eksisterer utroligt nok endnu nogle få gårde, der i over 200 år
aldrig er blevet udstykket parceller fra. De kan kendes ved kun at have
matrikelcifre.
Derefter tages i rækkefølge næste ledige bogstav ved hver ny frastykket
parcel, som stammer fra det oprindelige nummer 1:
1c, 1d ... ... 1v, 1x, 1y 1z, 1æ, 1ø (men ikke noget w eller bolle-å).
Allerede her kan du kun på kortet eller ved at studere approbationerne
se, hvilken af tidligere udstykkede matrikler, en given parcel stammer fra.
Herefter kommer i rækkefølge: 1aa, 1ab, 1ac, 1ad, 1ae ... 1av, 1ax, 1ay,
1az, 1aæ, 1aø (altså to-bogstavs med a som første bogstav).
Næste numre i den historiske rækkefølge: 1ba, 1bb, 1bc, 1bd ... 1bv,
1bx, 1by, 1bz, 1bæ.
Herefter løbes alle to-bogstavs-kombinationer igennem: 1ca ... 1cø, 1da
.... 1dø, ... ... ... ... 1øv, 1øx, 1øy, 1øz, 1øæ, 1øø.
Nu er der ikke flere to-bogstavs kombinationer tilbage. Efter den ca.
729. udstykkede parcel (27x27) bliver de næste parceller, der udstykkes
fra det oprindelige matr. nr. 1, derfor:
1aaa, 1aab, 1aac, 1aad ... 1aax, 1aay, 1aaz, 1aaæ, 1aaø
1aba, 1abb, 1abc, 1abd ... 1abx, 1aby, 1abz, 1abæ, 1abø
1aca, 1acb, 1acc, 1acd ... ... ... ...
Et eksempel på tre-bogstavs matrikelnumre kan ses på ejerlavet Ellinge
Lyng i Odsherred med de mange sommerhusgrunde (og gør det ofte i praksis
umuligt uden supplerende adresseoplysning at finde et bestemt
matrikelnummer på kortet).
--
med venlig hilsen Villum Sejersen
http://home20.inet.tele.dk/vsevisit
Hvis man ser på matrikelnumrene i et ejerlav, forekommer det mig at være
uden system. Hvis man går ud fra, at matriklerne i sin tid har hedder nr.
1, 2, 3 o.s.v., vel tilbage fra landsbyfællesskabets tid?, er numrene jo så
blevet ændret, hvis f.eks. en gård er blevet flyttet ud på marken. Desuden
er der jo udstykket parceller af de oprindelige hovedparceller o.s.v.
Hvad nu der udstykkes en parcel af matr. nr. 1a. Kommer den så til at hedde
1b, eller 1aa, eller hvad? For hvordan er matr. nr. 1b ellers opstået?
Den nuværende opdeling stammer for det meste fra fællesskabets
ophævelse, sidst i 1700-tallet, netop da en del gårde blev flyttet ud.
På de kanter, jeg arbejder (Odsherred, Sjælland), er "matrikelalfabetet"
for landsbyerne (det var/er lidt anderledes i købstæderne og i
Sønderjylland):
Oprindelig: 1, 2, 3, 4, ... 12, 13, ... 20, 21, 22 ... (oprindelig uden
spring i numrene, typisk med præstegården eller ejerlavets største gård
som nr. 1; bortset fra i meget store landsbyer er de tocifrede
matrikelnumre husmandssteder eller landarbejderhuse).
Bemærk, at smedens lod ikke altid har et matrikelnummer; han kan godt bo
på landsbyfællesskabets "gadejord", som indtil for få år siden var helt
uden for matrikelinddelingen og ellers rummede landsbygaden, gadekær,
fælles markvandinger, fælles kalk- eller lergrave mv.
Første opdeling af matrikel nr. 1: 1a og 1b (her forsvinder nr. 1).
Der eksisterer utroligt nok endnu nogle få gårde, der i over 200 år
aldrig er blevet udstykket parceller fra. De kan kendes ved kun at have
matrikelcifre.
Derefter tages i rækkefølge næste ledige bogstav ved hver ny frastykket
parcel, som stammer fra det oprindelige nummer 1:
1c, 1d ... ... 1v, 1x, 1y 1z, 1æ, 1ø (men ikke noget w eller bolle-å).
Allerede her kan du kun på kortet eller ved at studere approbationerne
se, hvilken af tidligere udstykkede matrikler, en given parcel stammer fra.
Herefter kommer i rækkefølge: 1aa, 1ab, 1ac, 1ad, 1ae ... 1av, 1ax, 1ay,
1az, 1aæ, 1aø (altså to-bogstavs med a som første bogstav).
Næste numre i den historiske rækkefølge: 1ba, 1bb, 1bc, 1bd ... 1bv,
1bx, 1by, 1bz, 1bæ.
Herefter løbes alle to-bogstavs-kombinationer igennem: 1ca ... 1cø, 1da
.... 1dø, ... ... ... ... 1øv, 1øx, 1øy, 1øz, 1øæ, 1øø.
Nu er der ikke flere to-bogstavs kombinationer tilbage. Efter den ca.
729. udstykkede parcel (27x27) bliver de næste parceller, der udstykkes
fra det oprindelige matr. nr. 1, derfor:
1aaa, 1aab, 1aac, 1aad ... 1aax, 1aay, 1aaz, 1aaæ, 1aaø
1aba, 1abb, 1abc, 1abd ... 1abx, 1aby, 1abz, 1abæ, 1abø
1aca, 1acb, 1acc, 1acd ... ... ... ...
Et eksempel på tre-bogstavs matrikelnumre kan ses på ejerlavet Ellinge
Lyng i Odsherred med de mange sommerhusgrunde (og gør det ofte i praksis
umuligt uden supplerende adresseoplysning at finde et bestemt
matrikelnummer på kortet).
--
med venlig hilsen Villum Sejersen
http://home20.inet.tele.dk/vsevisit
-
Kurt Hansen
Re: System i matrikelnumre?
On Tue, 19 Sep 2006 09:03:26 +0200, Villum Sejersen wrote:
Tak for en pædagogisk gennemgang af principperne. Systemet er jo let
gennemskueligt, men man kommer jo i tvivl, når man støder på løsrevne
matrikelnumre. Jeg har f.eks. i Sillerslev By, Øster Assels Sogn på Mors,
en rææke: 23d, 23e, 23f og 23g. Numrene 23 a, b og c mangler i den nyeste
fortegnelse på http://www.ois.dk.
Jeg ved at ejendommen på 23d er opført i 1897, 23e i 1896 og den på 23f i
1882, så det skal jo nok passe, at de er udstykket nogenlunde samtidig,
mens 23 g er af nyere dato (omkring 1965 efter hukommelsen).
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Kurt Hansen skrev:
Hvis man ser på matrikelnumrene i et ejerlav, forekommer det mig at være
uden system. Hvis man går ud fra, at matriklerne i sin tid har hedder nr.
1, 2, 3 o.s.v., vel tilbage fra landsbyfællesskabets tid?, er numrene jo så
blevet ændret, hvis f.eks. en gård er blevet flyttet ud på marken. Desuden
er der jo udstykket parceller af de oprindelige hovedparceller o.s.v.
Hvad nu der udstykkes en parcel af matr. nr. 1a. Kommer den så til at hedde
1b, eller 1aa, eller hvad? For hvordan er matr. nr. 1b ellers opstået?
Første opdeling af matrikel nr. 1: 1a og 1b (her forsvinder nr. 1).
Tak for en pædagogisk gennemgang af principperne. Systemet er jo let
gennemskueligt, men man kommer jo i tvivl, når man støder på løsrevne
matrikelnumre. Jeg har f.eks. i Sillerslev By, Øster Assels Sogn på Mors,
en rææke: 23d, 23e, 23f og 23g. Numrene 23 a, b og c mangler i den nyeste
fortegnelse på http://www.ois.dk.
Jeg ved at ejendommen på 23d er opført i 1897, 23e i 1896 og den på 23f i
1882, så det skal jo nok passe, at de er udstykket nogenlunde samtidig,
mens 23 g er af nyere dato (omkring 1965 efter hukommelsen).
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen