Dåbsvidner 1700-1800

[John Hansen]

Hej
Jeg sidder og kommer i vildrede...
Kirkebog 1785
Barns fødsel:
Baarne af Jørgen Nielsens hustrue---
1) Det læser jeg som hun er GUDMOR til barnet, er han så fadder??
eller bare hendes betegnelse?

2) Faddere: Poul Sørensen, Svend Madsen, Laurs Christensen og
hustrue---
Hvad er hun??

MVH
John Hansen

[Poul Michelsen]

Hej

Jørgen Nielsens hustrue er gudmoderen.
Hvis Jørgen Nielsen var fadder, ville han være nævnt mellem de andre
faddere.
Laurs Christensens hustrue er almindelig fadder.

Der er kun en gudmoder, men der kan være flere kvindelige faddere.

mvh
Poul G. Michelsen

"John Hansen (slet BC9V9)" <[email protected]> wrote in message
news:[email protected]...

Hej
Jeg sidder og kommer i vildrede...
Kirkebog 1785
Barns fødsel:
Baarne af Jørgen Nielsens hustrue---
1) Det læser jeg som hun er GUDMOR til barnet, er han så fadder??
eller bare hendes betegnelse?

2) Faddere: Poul Sørensen, Svend Madsen, Laurs Christensen og
hustrue---
Hvad er hun??

MVH
John Hansen

[Steen Rossau]

Hej John

Uden at ville påberåbe mig nogen autoritativ viden på området, er det mit
indtryk, at Gudmoder-betegnelsen er en senere opfindelse, i hvert fald i
landsogne. Min erfaring er, at man udskiller den, der bærer barnet (altid en
kvinde), og i nogle sogne den, der bærer dåbshuen (kunne være begge køn),
mens de øvrige vidner uden køns anseelse betegnes som faddere eller vidner
(eller, hvis pastoren skal blære sig med sit latin, testes).
Som sagt har jeg ikke anden autoritet bag end mine erfaringer med
kirkebøgerne - men jeg har efterhånden været igennem en del fra forskellige
landsdele, og den eneste gang, jeg er stødt på ordet Gudmoder, er i en
københavnsk kirkebog, et godt stykke inde i 1800-tallet.

M.V.H.
Steen

[Ulrich Alster Klug]

Det er min oplevelse, at der i realiteten altdi er tale om faddere. Alle
kvinder er gudmødre, alle mandelige faddere er gudfædre.... Men det begreb
har jo ændret sig....

Emma Gad taler i Takt og Tone om, at Gudfaderen almindeligvis anses for
pligtig til at give barnet et sølvæggebæger. Dette betyder jo, at kun én af
de mandlige faddere er gudfader på dette tidspunkt. Hvad skal et barn med
to-tre æggebægre?

I dit tilfælde er konen fadder, mens manden ikke er det, men er nævnt for at
identificere hende. I praksis kunne han godt påtage sig barnets opdragelse,
hvis det var nødvendigt.

Ulrich

"John Hansen (slet BC9V9)" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

Hej
Jeg sidder og kommer i vildrede...
Kirkebog 1785
Barns fødsel:
Baarne af Jørgen Nielsens hustrue---
1) Det læser jeg som hun er GUDMOR til barnet, er han så fadder??
eller bare hendes betegnelse?

2) Faddere: Poul Sørensen, Svend Madsen, Laurs Christensen og
hustrue---
Hvad er hun??

MVH
John Hansen

[Henning Christensen]

Hej Steen m.fl.

I begyndelsen af 1800-tallet er jeg stødt på en ungkarl, der har
'frembaaren' et barn til Daaben. Det er dog den eneste gang, jeg har set
det.

Venlig hilsen
Henning Christensen

"Steen Rossau" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

Hej John

Uden at ville påberåbe mig nogen autoritativ viden på området, er det mit
indtryk, at Gudmoder-betegnelsen er en senere opfindelse, i hvert fald i
landsogne. Min erfaring er, at man udskiller den, der bærer barnet (altid
en kvinde), og i nogle sogne den, der bærer dåbshuen (kunne være begge
køn), mens de øvrige vidner uden køns anseelse betegnes som faddere eller
vidner (eller, hvis pastoren skal blære sig med sit latin, testes).
Som sagt har jeg ikke anden autoritet bag end mine erfaringer med
kirkebøgerne - men jeg har efterhånden været igennem en del fra
forskellige landsdele, og den eneste gang, jeg er stødt på ordet Gudmoder,
er i en københavnsk kirkebog, et godt stykke inde i 1800-tallet.

M.V.H.
Steen

[John Hansen]

Tak til alle.
Er blevet bekræftiget i hvad jeg mente var korrekt. Med hensyn
til begrebet Gudmor, har jeg indtil nu skrevet alle ind som
faddere. Men er begyndt at skrive personen, der bærer barnet ind
som gudmor, for at gøre det mere detaljeret i forhold til mine
udskrifter.
Et eller andet sted udtrykker det vel også en fornemmelse af
tættere tilknytning til den person som bliver valgt til at bære
sit barn.
MVH John

John Hansen <[email protected]> (slet BC9V9) skrev:

Hej
Jeg sidder og kommer i vildrede...
Kirkebog 1785
Barns fødsel:
Baarne af Jørgen Nielsens hustrue---
1) Det læser jeg som hun er GUDMOR til barnet, er han så
fadder??
eller bare hendes betegnelse?

2) Faddere: Poul Sørensen, Svend Madsen, Laurs Christensen og
hustrue---
Hvad er hun??

MVH
John Hansen

--
John Hansen

[Hugh Watkins]

John Hansen (slet 4G50D) wrote:

Tak til alle.
Er blevet bekræftiget i hvad jeg mente var korrekt. Med hensyn
til begrebet Gudmor, har jeg indtil nu skrevet alle ind som
faddere. Men er begyndt at skrive personen, der bærer barnet ind
som gudmor, for at gøre det mere detaljeret i forhold til mine
udskrifter.
Et eller andet sted udtrykker det vel også en fornemmelse af
tættere tilknytning til den person som bliver valgt til at bære
sit barn.
MVH John

John Hansen <[email protected]> (slet BC9V9) skrev:

Hej
Jeg sidder og kommer i vildrede...
Kirkebog 1785
Barns fødsel:
Baarne af Jørgen Nielsens hustrue---
1) Det læser jeg som hun er GUDMOR til barnet, er han så

fadder??

eller bare hendes betegnelse?

2) Faddere: Poul Sørensen, Svend Madsen, Laurs Christensen og
hustrue---
Hvad er hun??

look at old dictionaries

Virtual Reference Library http://www.rootsweb.com/~dnkcen/library/index.html

Ordbog over det danske Sprog på nettet AT LAST !!!
the great dictionary in 28 volumes of the danish language from 1700 to 1950


Svenska Akademiens ordbok - SAOB: "På Internet sedan 1997"
swedish - swedish fully detailed major dictionary A WONDER



Google Search: kalkar Ordbog til det Ældre danske sprog

Otto Kalkar: Ordbog til det Ældre danske sprog (1300-1700): "bd. 1-4,
København 1881-1907. "
another wonder - giving trouble with a direct link - best via google
or at Bergen University below or from
Google Web Katalog - World > Dansk > Reference > Ordbøger


http://ordnet.dk/ods/index_html



I. Gud-moder, en. (ænyd. d. s., fsv. guþmoþer) kvinde, som har holdt et
barn over daaben; ogs. (l. br.): kvindelig fadder (jf. -fader). I skal
(ikke) have andre Navne, end dem, jeres Gud - Fædre og Gud - Mødre have
tillagt jer. Rahb.(Skuesp.X.435). Den vigtigste af (fadderne) var
ubetinget Gudmoderen. TroelsL.VIII.60. Hun maatte da gi'e Ske og Gaffel,
naar hun skulde være Gudmoder. Bang.L.83.


NOT gudmor !!!!



I. Gud-fader, en. (glda. gudfather, oldn. guðfaðir) mandlig fadder (jf.
Feilb.). Rahb.(Skuesp.X.435) (se u. I. Gudmoder). Jeg er hendes
Gudfader. VSO. Gudfader kunde fortælle Historier, saa mange og saa
lange. HCAnd.SS.XV.121. Guddatteren (inviterede) sig selv til . . at
aflægge Gudfaderen et Københavnerbesøg. Bregend. GP.128.


Hugh W




--
For genealogy and help with family and local history in Bristol and
district http://groups.yahoo.com/group/Brycgstow/

http://snaps4.blogspot.com/ photographs and walks

GENEALOGE http://hughw36.blogspot.com/ MAIN BLOG

[Arne Feldborg]

John Hansen <[email protected]> (slet BC9V9) skrev 06 Sep 2007
18:35:08 GMT

Baarne af Jørgen Nielsens hustrue---
1) Det læser jeg som hun er GUDMOR til barnet, er han så fadder??
eller bare hendes betegnelse?

Jørgen Nielsens hustru har båret barnet.

Alle (på den tid) ved jo, hvem Jørgen Nielsens kone er, så der er ingen
grund til at nævne hende navn.

Jørgen Nielsen selv er ikke fadder, medmindre han er særskildt nævnt
senere.

2) Faddere: Poul Sørensen, Svend Madsen, Laurs Christensen og
hustrue---
Hvad er hun??

Hun er Laurs Christensens kone, og de er begge faddere.

--
mvh, A:\Feldborg

Slægtsforskning og lokalhistorie i midt- vestjylland
http://hammerum-herred.dk/

[Flemming Svendsen]

"John Hansen (slet BC9V9)" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

Hej
Jeg sidder og kommer i vildrede...
Kirkebog 1785
Barns fødsel:
Baarne af Jørgen Nielsens hustrue---
1) Det læser jeg som hun er GUDMOR til barnet, er han så fadder??
eller bare hendes betegnelse?

2) Faddere: Poul Sørensen, Svend Madsen, Laurs Christensen og
hustrue---
Hvad er hun??

MVH
John Hansen

Fundet på http://www.loevelok.dk/Faxe/page36.html
Dåbsfester:
Dåbsgildet kaldtes i middelalderen barnsøl eller barsøl, i århundredet
derefter barsel, hvilket ord i folkemål senere blev til barselgilde. I
oldtiden blev barnet vandøst, fik navn og i navnefæste en gave.
Med kristendommen ønskedes navngivningen knyttet til dåben i kirken, hvilket
tog lang tid, hvorfor man længe beholdt fødselsgildet under navne som
kvindegilde eller barsøl. Efter 1600-årene blev meget tidlig hjemmedåb ofte
brugt, mens barnet snart efter fremstilledes i kirken, indtil kirkedåb blev
enerådende fra 1828.
Oprindelig skulle barnet døbes nøgent og dyppes helt ned i vandet, men i
1600-årene og senere måtte det være påklædt, kun huen skulle tages af (se
huen at holde). Til dåben skulle indbydes en gudmoder, der bar barnet, og
nogle andre faddere, i sen tid som regel 3-5, men mange flere har også været
skik. Barnet var da klædt i en fin kristenpose, hvori en dåbsmønt.
Fadderne ofrede til præst og degn og på barnets bryst. Før hjemmet forlodes
fik gæsterne frokost med dramme og søde snapse. Efter hjemkomsten var der
ofte et stort gilde, barselgilde, hvortil føring sendtes af de indbudte.
Grød og tørret fisk var længe hovedret med godt øl og brændevin, derefter
kaffe og dans til musik. Senere aftensmad. Mange steder var der også et
andendags gilde. (Litt.: J. S. Møller: Moder og Barn, 1940, H. F. Feilberg:
Dansk Bondeliv, l, 1889, og II, 1899, Troels Lund: Dagligt Liv i Norden,
VIII, 1887, Nord. Kult., XX, 1949, s. 16 f., 22-34). J. s. M. (Håndbog for
Danske Lokalhistorikere)

Og lidt mere om emnet:
http://www.roennebech.dk/www_fredericia ... %B8_5.html

Flemming