Baunehøje

[Bo Jørgensen]

Hejsa!

Er det rigtig at man i "meget" gamle dage kommunikerede via bål på baunehøj?
Findes der mon noget litteratur om dette? Jeg har søgt på google men har
ikke fundet noget.

Mvh. Bo

[Thomas S]

On Thu, 6 Oct 2005 20:33:01 +0200, "Bo Jørgensen" <[email protected]>
wrote:

Er det rigtig at man i "meget" gamle dage kommunikerede via bål på baunehøj?

Ja. To brændende bavne (altså bål) indgår sammen med et drageskib i
Marinehjemmeværnets våbenskjold, fordi de antændte bavne i gamle dage
blev brugt til at alarmere om angreb.

Bavnene blev brugt til at indkalde folk til forsvaret helt tilbage i
vikingetiden. Det skulle senest have været i brug i 1864-krigen. Det
står der i hvert fald angivet i Ballerups Egnsmuseums artikel "At
tænde bavn". Artiklen kan du finde her:
<www.ballerupegnsmuseum.dk/byhornet/pdf/byhortnet_3_2003.pdf>

--
mvh

Thomas S

[Thomas S]

On Thu, 06 Oct 2005 21:00:40 +0200, Thomas S
<[email protected]> wrote:

Artiklen kan du finde her:
http://www.ballerupegnsmuseum.dk/byhorn ... 3_2003.pdf

Jeg glemte at skrive, at der er kildehenvisninger i den artikel, så
der kan du måske finde forslag til den efterspurgte litteratur.

--
mvh

Thomas S

[Jørgen Dorch]

I meddelelse den 06-10-05 20:33, skrev Bo Jørgensen:

Hejsa!

Er det rigtig at man i "meget" gamle dage kommunikerede via bål på
baunehøj? Findes der mon noget litteratur om dette? Jeg har søgt på
google men har ikke fundet noget.

"nar fyendæ kommæ fore landet og bagn brænder oc widie brand gingæ,
hwilken i then stædt hiemæ sadhæ, oc til lagh aller komen waare, oc foor
man hanum, bør at hengæ weth syn egen byelkæ."

Kilde: Forordning udstedt på Sjællands Landsting 1428.

--
Med venlig hilsen - Inussiarnersumik
*Jørgen*

[Arne Edlich]

In article <[email protected]>,
"Bo Jørgensen" <[email protected]> wrote:

Hejsa!

Er det rigtig at man i "meget" gamle dage kommunikerede via bål på baunehøj?
Findes der mon noget litteratur om dette? Jeg har søgt på google men har
ikke fundet noget.

Mvh. Bo

Så vidt jeg husker, så har Ole Crumlin-Petersen, fra Vikingeskibsmuseet
i Roskilde, skrevet en afhandling om vikingetidens søvej til Roskilde,
der blandt andet medtager diverse forsvarsforanstaltninger såsom
spærringer, forsvarslinjer og kommunikationslinjer som bavnehøje.

mvh. Arne

[Gjest]

Hvordan var bavnene opbygget ? Som på det nationalromantiske billede
med to gutter med spyd, der står og spejder *på jorden* selv om en
hvilken som helst drengespejder kan bygge et udkikstårn.

Tårnet ville også kunne løfte bavnen op, så den kan ses længere
væk.

4 kasserede skibsmaster, så er den i vinkel.

Venligst

Carsten Nielsen

[Arne Edlich]

In article <[email protected]>,
[email protected] wrote:

Hvordan var bavnene opbygget ? Som på det nationalromantiske billede
med to gutter med spyd, der står og spejder *på jorden* selv om en
hvilken som helst drengespejder kan bygge et udkikstårn.

Tårnet ville også kunne løfte bavnen op, så den kan ses længere
væk.

4 kasserede skibsmaster, så er den i vinkel.

Venligst

Carsten Nielsen

Jeg har, på et tidspunkt midt i '80erne, lånt nedenstående skrift på
RUC's bibliotek. Det kan sikkert også findes på andre biblioteker.
Ellers forsøg at skaffe skriftet fra Vikingeskibsmuseet.

Jeg mener at der i skriftet bl.a. omtales en form for metalkurv, der har
indeholdt tjære og træstykker. Om metalkurven har været hævet eller om
man har fundet rester eller andre tegn på, at der har været en form for
hævet udkigsplatform a`la luftmeldekorpsets flyobserveringstårne kan jeg
ikke huske.

mvh. Arne Edlich

Crumlin-Pedersen, Ole 1978: Søvejen til Roskilde. Nogle tanker om
Isefjord og Roskilde fjord som søfartsvej i vikingetid og tidlig
middelalder. Historisk årbog fra Roskilde amt 1978, 1-79
kilde; Vikingeskibsmuseets webside
(http://www.vikingeskibsmuseet.dk)/forskning/medarbejdernes publikationer.

[John Drage Thomsen]

On Thu, 6 Oct 2005 20:33:01 +0200, "Bo Jørgensen" <[email protected]>
wrote:

Hejsa!

Er det rigtig at man i "meget" gamle dage kommunikerede via bål på baunehøj?
Findes der mon noget litteratur om dette? Jeg har søgt på google men har
ikke fundet noget.

Jeg har i min anetavle et par generationer i Boeslum/Dråby ved
Ebeltoft med til- og mellemnavne Blus og Blushøj.

Sidstnævnte skulle også have været en lokalitet dér...

Venligst
John

[andropov]

On Tue, 20 Dec 2005 22:17:21 +0100, John Drage Thomsen
<[email protected]> wrote:

Er det rigtig at man i "meget" gamle dage kommunikerede via bål på baunehøj?
Findes der mon noget litteratur om dette? Jeg har søgt på google men har
ikke fundet noget.

Her er der noget om bavner:

http://da.wikipedia.org/wiki/Bavne
Den norske konge Håkon Adelstenfostre anlagde omkring år 950 et
kystforsvar med et tilhørende varslingssystem af bavner.

Første gang ordet optræder på skrift i Danmark er i en forordning
udstedt på Sjællands Landsting i 1428. Heri står:

"At nar fyendæ kommæ fore landet og bagn brænder oc widie brand gingæ,
hwilken i then stædt hiemæ sadhæ, oc til lagh aller komen waare,
oc foor man hanwm, bør at hengæ weth syn egen byelkæ."

På frit nutidsdansk: "Den, der bliver hjemme og ikke møder op, når
fjenden er i landet og bavnen brænder, skal hænges fra sin egen
bjælke".

I 1444 nævner kong Erik af Pommern i et brev i Esrombogen ordet bavn i
forbindelsen "bavnevagt", hvorfor det kan udledes, at der eksisterede
en organiseret brug af bavnerne.

Under svenskekrigene blev der gjort megen brug af bavner. Christian 4.
bestemmer i forbindelse med krigen i 1627, at

"hvert herred skal have sin alarmplads, hvor folkene skal møde.
Desuden skal der holdes standvagt og landbål med den allerstørste
flid, hvortil der skal forordnes godt og skikkeligt folk. Påkommes
fare, skal en af vagterne ved bavnene straks meddele det til
lensmanden og kaptajnen, hvorefter bønderne skal søge deres alarmplads
eller hvorhen de kommanderes. For at vagten ikke skal forsømmes, skal
lensmanden selv, kaptajnen og fogderne i lenet have opsyn med bavnen.
Hvor der oprettes bål, skal der foruden strandvagten holde to duelige
karle til hest, som straks skal advare lensmanden og officererne, om
der sker indfald eller landgang under deres fæsters (fortabelse?)"

Et kongeligt brev fra 1633 præciserer ligeledes, at bønderne skal møde
på de forordnede vagt- og alarmpladser, når de får bud eller bålene
brændes.

Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i Sønderjylland
under krigen i 1864. Herefter blev andre signalmidler benyttet, i
første omgang telegrafen.

[Arne Feldborg]

andropov <[email protected]> skrev Tue, 20 Dec 2005 23:57:13 +0100

Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i Sønderjylland
under krigen i 1864. Herefter blev andre signalmidler benyttet, i
første omgang telegrafen.

Som et kuriosun bør det nok også nævnes, at man også rent spontant

forberedte bavner langt op i Jylland i forbindelse med "Slavekrigen" i
1848.

På højdepunkterne (og det var vel i mange tilfælde netop de gamle
bavnehøje) anbragte man udkigsposter, som skulle slå ild i medbragte
tjæretønder når fjenden var i sigte.

Som bekendt løb rygtet (også den gang) langt hurtigere end
virkeligheden. Og helt op i Nordjylland var man igang med at organisere
forsvaret før krigen igen blev afblæst.

--
mvh, A:\Feldborg

Slægtsforskning og lokalhistorie i midt- vestjylland
http://hammerum-herred.dk/

[Fl. Svendsen]

Også i nyere tid, og når der ikke var en baunehøj så i det mindste et
'bjerg' http://home6.inet.tele.dk/flemclar/romo.htm om Rømøes
borgervæbning-
Hilsen Flemming.

"John Drage Thomsen" <[email protected]> skrev i en
meddelelse
news:[email protected]...

On Thu, 6 Oct 2005 20:33:01 +0200, "Bo Jørgensen" <[email protected]
wrote:

Hejsa!

Er det rigtig at man i "meget" gamle dage kommunikerede via bål på
baunehøj?
Findes der mon noget litteratur om dette? Jeg har søgt på google men har
ikke fundet noget.
Venligst
John

----------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 6 spam-mails.
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent gratis SPAMfighter her: http://www.spamfighter.dk

[Herluf Holdt, 3140]

Arne Feldborg skrev:

andropov skrev:

Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i
Sønderjylland under krigen i 1864. Herefter blev andre
signalmidler benyttet, i første omgang telegrafen.

Desværre mangler Wikipedia en ordentlig omtale af
semafor-telegrafen, som blev opfundet i 1793 af
franskmanden C. Chappes. I 1808 oprettedes en sådan
optisk telegrafforbindelse med 25 signalstationer mellem
København og Slesvig. Helsingør-København var mig
bekendt med på dette "telenet" ca. 1808 med Telegraftårnet
på Kronborg som en af signalstationerne mellem Hundested
og København. Jeg mener at dette "telenet" var i brug
under Napoleonskrigene.

Det skal vel også nævnes at den elektriske telegraf via
kabelforbindelse allerede var i brug i 1854 mellem Helsingør,
København, Slesvig og Hamborg. Derfor undrer det mig at
man skulle have brugt "bavnehøjstelegrafen" så sent som i
1864.

Som et kuriosun bør det nok også nævnes, at man også rent
spontant forberedte bavner langt op i Jylland i forbindelse med
"Slavekrigen" i 1848.

På højdepunkterne (og det var vel i mange tilfælde netop de
gamle bavnehøje) anbragte man udkigsposter, som skulle slå
ild i medbragte tjæretønder når fjenden var i sigte.

Som bekendt løb rygtet (også den gang) langt hurtigere end
virkeligheden. Og helt op i Nordjylland var man igang med at
organisere forsvaret før krigen igen blev afblæst.

Det lyder som en spændene historie, som Torsten Friis har
skrevet en bog om:
http://www.landhist.dk/boeger/bog.asp?bogid=38

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

[andropov]

On Wed, 21 Dec 2005 09:53:48 +0100, "Herluf Holdt, 3140"
<[email protected]> wrote:

Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i
Sønderjylland under krigen i 1864. Herefter blev andre
signalmidler benyttet, i første omgang telegrafen.

Desværre mangler Wikipedia en ordentlig omtale af
semafor-telegrafen, som blev opfundet i 1793 af
franskmanden C. Chappes. I 1808 oprettedes en sådan
optisk telegrafforbindelse med 25 signalstationer mellem
København og Slesvig. Helsingør-København var mig
bekendt med på dette "telenet" ca. 1808 med Telegraftårnet
på Kronborg som en af signalstationerne mellem Hundested
og København. Jeg mener at dette "telenet" var i brug
under Napoleonskrigene.

Jeg kan se at på nettet at Napoleonskrigene = 1803-1814
Så det er så noget før 1864 krigen. Men måske man både har brugt
bavner og telegraf i starten. Der gik f.eks. også mange år før
fotografiapparatet blev hver mands eje. Bertel Thorvaldsen blev f.eks.
fotograferet 1840:
http://hjem.get2net.dk/silseth_jan/Thor ... aldsen.htm
og selv 100 år efter var kameraet stadig ikke blevet hver mands eje.

Men derfor kunne man selvfølgelig godt have nævnt at både telegraf og
bavner blev brugt på samme tid.

Det skal vel også nævnes at den elektriske telegraf via
kabelforbindelse allerede var i brug i 1854 mellem Helsingør,
København, Slesvig og Hamborg. Derfor undrer det mig at
man skulle have brugt "bavnehøjstelegrafen" så sent som i
1864.

Måske det kun har været de store byer som havde disse ting så det
alligevel kunne være nyttigt med bavner.

Som et kuriosun bør det nok også nævnes, at man også rent
spontant forberedte bavner langt op i Jylland i forbindelse med
"Slavekrigen" i 1848.

På højdepunkterne (og det var vel i mange tilfælde netop de
gamle bavnehøje) anbragte man udkigsposter, som skulle slå
ild i medbragte tjæretønder når fjenden var i sigte.

Som bekendt løb rygtet (også den gang) langt hurtigere end
virkeligheden. Og helt op i Nordjylland var man igang med at
organisere forsvaret før krigen igen blev afblæst.

Det lyder som en spændene historie, som Torsten Friis har
skrevet en bog om:
http://www.landhist.dk/boeger/bog.asp?bogid=38

Ok.