Man lærer jo hele tiden nye gamle ord: slefred sønn

[gj12185]

Jeg har aldri sett ordet før, men jeg fant ordet - med forklaring - på et skifteregisterkort.
Jeg har bare kopien, jeg har dessverre ikke lenken.

slefred sønn = slegfredsønn = frillesønn

[Tore Kristiansen]

Ja, frillesønn ble det vel også kalt. Uekte barn er det som de fleste av oss slektsforskere, kjenner det som i dag. Men det er et viktig skille fra disse barna og til dem som var født i hor, slik det står i Norsk Historisk Leksikon: Slegfredbarn

I Chr. V.s no. lov 1687 står det i 5-2-71 (5. bok - 2. kapittel - 71. artikkel) om hva slegfredbarn arver:

71.
Slegfredbarn arver ej Fader; Men dersom Fader fører Slegfredbarn til Tinge, og lyser og forkynder, at det er hans Barn, og skiøder det hvad som hand vil give det, da skal det saa meget beholde, som det skiødt vorder; Dog at det ej mere er, end halv Lod, imod Egtebarn, og ei videre.

End lyser hand det i Kiøn og Kuld, og skiøder det intet, da tager det halv Lod ved Egtebarn. Er ej Egtebarn til, da tager Slegfredbarn, som tinglyst er, fuld Arv efter Faderen; Og fanger Slegfredbarn nogen Arv efter Faderen, da arver det og efter Sødskinde og Fæderne Frænder halv saa meget som Egtebarn, uden Faderen forkyndede det paa Tinge, at Slegfredbarn skulle nøjis med det, som Faderen gav det i Hænde, og da faar det ej mere enten efter Fader, eller Sødskinde, eller Fæderne Frænder.
Det Barn, som af Fader tinglyst vorder, maa ingen vræge, at det jo holdis for Egtebarn.

Neste artikkel i loven handler om horebarns tilgang til arv, mens artiklene 73 og 74 er om slegfredbarn igjen:

72.
Horebarn, som af den avlet er, der i Egteskab lever med en anden Person tager ej Arv efter den, som sig i Egteskab forseet haver, Fader eller Moder, enddog Faderen tinglyste det og skiødte det alt det, som hand mest formaatte, uden at hand giver det noget i Hænde, før end hand døde.

73.
Slegfredbarn tager Arv efter Moder lige ved Egtebarn, hvad heller det er tinglyst, eller ej; Iligemaade efter Møderne Frænder.

74.
Moder og Møderne Frænder allene arve Slegfredbarn, som ej tinglyst er; Men er det tinglyst, da arve Fader og Fæderne Frænder det, ligesom det var Egtebarn.

[Tore Kristiansen]

Dette skiftekortet er et godt eksempel på at man alltid må sjekke selve skiftet.
Det kan være opplysninger i skiftet som ikke står på skiftekortet, slik jeg bl.a. har vist i et foredrag i Slekt og Data i Kristiansund der jeg fortalte om skifter.

Dette skiftet finnes på folio 520b-521a i skifteprotokollen for Nordmøre 1741-1746.

Det står på skiftekortet at formynderen for slegfredsønnen Mikkel ble Jakob soldat i Fosund. (Stedet fikk seinere på året, 29. juni 1742, navnet Kristiansund.) Dette står helt på slutten av skiftet på folio 521a. Men ved innledninga kalles formynderen for Mikkel for Jacob Christensen. Jakob soldat og Jakob Kristensen trenger ikke være samme person, men kan være det.

Det viktigste som ikke er tatt med på skiftekortet er at det helt på slutten på folio 520b står at barna fra Anders sitt første ekteskap hadde innestående arv i boet. Og ved utdelinga av midlene på folio 521a står også navnene deres; Jens Andersen og Mikkel Andersen.

Og det er jo en kjekk opplysning og få!