Spørgsmål:Sønderjylland 1914-20

[Karsten]

Hej
Jeg har lige nogle spøgsmål vedrørende den periode, da jeg lige har læst
nogle lokale beretninger fra den tid.

De grænsevagter der gik langs kysten for eksempel på Als. Gik de af den
rute, vi i dag kalder gendarmstien og blev de kaldt gendarmer?

Eller var det først efter 1920?

Hvis en ung mand faldt i krigen, kunne man jo ikke holde en begravelse. Hvad
gjorde man så - ingenting?

Den ene beretning jeg læste var fra Broager, hvor en mor mistede fire
sønner. Det var en barsk fortælling.

hilsen
Karsten

[Mogens L. Jensen]

Hej Karsten

Hvis en ung mand faldt i krigen, kunne man jo ikke holde en begravelse.
Hvad gjorde man så - ingenting?

Jeg har eksempler i min slægt på, at der blev holdt mindegudstjenester for
de faldne i deres hjemsogn.
Nogle steder blev der på familiegravstedet også sat en "minde"-gravsten.

Med venlig hilsen
Mogens Jensen

[Bodil Grove Christensen]

"Mogens L. Jensen" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

Hej Karsten

Hvis en ung mand faldt i krigen, kunne man jo ikke holde en begravelse.
Hvad gjorde man så - ingenting?


Jeg har eksempler i min slægt på, at der blev holdt mindegudstjenester for
de faldne i deres hjemsogn.
Nogle steder blev der på familiegravstedet også sat en "minde"-gravsten.

Den periode var en åreladning for de sønderjyske samfund,
idet næsten hele årgange af unge mænd faldt i krigen i tysk
tjeneste.
Se f.eks. Egen Kirkegård på Als - her har man sat mindeplader op for
samtlige
de unge, som døde derude, det drejer sig om ca. 30-40 stykker,
og de er naturligvis begravede derude, men om man har holdt
mindegudstjenester,
det ved jeg ikke.
Mærkværdigvis kom min egen "morbror Jens" -dvs. min fars morbror hjem
fra sin tjeneste i Rusland med livet i behold. Vi havde på loftet derhjemme
postkort fra Rusland, skrevet på tysk, for der var jo censur på. Desværre
har
min far smidt dem ud, ligesom meget andet forsvandt, før jeg fik fingrene i
det.
Men sådan er der jo så meget.
Mvh.Bodil.

[Bodil Madsen]

Også i nabosognet Notmark. Så vidt jeg husker er der 29 mindeplader. Jeg
har kendt en kvinde som mistede sin mand i Rusland. Hun betalte for at få
hans jordiske rester hjem. Han er begravet på Egen kirkegård og jeg så
graven for et års tid siden.
Med venlig hilsen
Bodil Madsen
"Bodil Grove Christensen" <[email protected]> skrev i en
meddelelse news:[email protected]...

"Mogens L. Jensen" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...
Hej Karsten

Hvis en ung mand faldt i krigen, kunne man jo ikke holde en begravelse.
Hvad gjorde man så - ingenting?


Jeg har eksempler i min slægt på, at der blev holdt mindegudstjenester
for de faldne i deres hjemsogn.
Nogle steder blev der på familiegravstedet også sat en "minde"-gravsten.

Den periode var en åreladning for de sønderjyske samfund,
idet næsten hele årgange af unge mænd faldt i krigen i tysk
tjeneste.
Se f.eks. Egen Kirkegård på Als - her har man sat mindeplader op for
samtlige
de unge, som døde derude, det drejer sig om ca. 30-40 stykker,
og de er naturligvis begravede derude, men om man har holdt
mindegudstjenester,
det ved jeg ikke.
Mærkværdigvis kom min egen "morbror Jens" -dvs. min fars morbror hjem
fra sin tjeneste i Rusland med livet i behold. Vi havde på loftet
derhjemme
postkort fra Rusland, skrevet på tysk, for der var jo censur på. Desværre
har
min far smidt dem ud, ligesom meget andet forsvandt, før jeg fik fingrene
i det.
Men sådan er der jo så meget.
Mvh.Bodil.

[Inger Buchard]

"Karsten" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

Hej
Jeg har lige nogle spøgsmål vedrørende den periode, da jeg lige har læst
nogle lokale beretninger fra den tid.

De grænsevagter der gik langs kysten for eksempel på Als. Gik de af den
rute, vi i dag kalder gendarmstien og blev de kaldt gendarmer?

Eller var det først efter 1920?

Der var ikke nogen grænse dér fra 1864-1920; gendarmstien var i brug
1920-1958. Sønderjyllands amt har en hjemmeside og nogle meget fine
vandretursfoldere (på www og papir):
http://www.sja.dk/sja/sjamt.nsf/links/3 ... 3C002A254B

Inger

[Karsten]

Hej
Ja, gendarmerne var der fra 1920. Men under 1. verdenskrig gik der vagter på
østkysten af Als, for at forhindre våbenduelige mænd i at flygte.

Var det også gendarmer eller var det soldater, som var udstationeret?

Hilsen
Karsten

"Inger Buchard" <[email protected]> skrev i en
meddelelse news:[email protected]...

"Karsten" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...
Hej
Jeg har lige nogle spøgsmål vedrørende den periode, da jeg lige har læst
nogle lokale beretninger fra den tid.

De grænsevagter der gik langs kysten for eksempel på Als. Gik de af den
rute, vi i dag kalder gendarmstien og blev de kaldt gendarmer?

Eller var det først efter 1920?

Der var ikke nogen grænse dér fra 1864-1920; gendarmstien var i brug
1920-1958. Sønderjyllands amt har en hjemmeside og nogle meget fine
vandretursfoldere (på www og papir):
http://www.sja.dk/sja/sjamt.nsf/links/3 ... 3C002A254B

Inger

[Inger Buchard]

Jeg ved, at der var toldere i Nordborg omkring 1900, som kontrollerede (den
ulovlige) trafik med varer og mennesker fra Fyn til Nordals og Sundeved. Om
de gik patruljer på Østals, ved jeg ikke. Jeg ville spørge lokalhistorisk
arkiv i Nordborg eller ditto i Sønderborg.
Inger

[Herluf Holdt, 3140]

Karsten skrev:

Ja, gendarmerne var der fra 1920. Men under 1. verdenskrig gik
der vagter på østkysten af Als, for at forhindre våbenduelige mænd
i at flygte.

Var det også gendarmer eller var det soldater, som var udstationeret?

Der gik i hvert fald grænsevagter ved Kongeå-grænsen under 1.
verdenskrig. Det var vistnok de såkaldte "landstormsmænd".

Der findes en god bog: "Sønderjyder i den Store Krig" (1993) af
Niels H. Kragh Nielsen. - Den kan jeg varmt anbefale alle, som
er interesserede i emnet at bestille hjem fra biblioteket.

Min farfar, Jakob Holdt, var "landstormsmand" i 1. Verdenskrig.
Han var egentlig kasseret i sin tid på sessionen, men så blev
han sendt til vestfronten i Belgien og Frankrig landstormsmand.
Han var ikke i kamp, men gik vist mest til hånde bag fronten
som håndværker m.m.. Han kom hjem til Haderslev i hel tilstand
og oplevede også Genforeningen og årene derefter.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

[Bodil Madsen]

Fra min mor og mormor ved jeg at man kaldte dem gendarmer under 1.
verdenskrig. Nu taler jeg om området ved Fynshav, hvor der i gammel tid også
var færgeoverfart til Fyn. Hertil skal bemærkes at jeg ikke ved hvornår
ruten stoppede. Den blev genåbnet igen i 1968 så vidt jeg husker. Jeg har
også fået fortalt at gendarmen også kontrollerede om folk bagte brød og
slagtede. Det var nemlig forbudt. Al god mad skulle jo gå til tropperne. Min
mormor gemte en gang brødet ude i brændestablen, da rygtet gik at gendarmen
var undervejs.

Den lokale folketingsmand Jens Bladt har skrevet et par erindringsbøger. Han
fortæller lidt om hvordan forholdene var under 1. første verdenskrig i
omegnen ved Fynshav med mændene der faldt, de russiske krigsfanger og deres
opsynsmænd. Jeg tror ikke det var våbenføre soldater, der var gendarmer. Min
morfar var 34 år da han blev kaldt i krig. Han var ellers blevet kasseret
flere gange, og havde et dårligt helbred. Hans ældste bror på 48 år var
også med. Den næste ældste var også med. Så jeg tror at man virkelig havde
brug for alle ved fronten. De kom alle hjem i god behold.

Med venlig hilsen
Bodil Madsen
"Herluf Holdt, 3140" <[email protected]> skrev i en meddelelse
news:[email protected]...

Karsten skrev:

Ja, gendarmerne var der fra 1920. Men under 1. verdenskrig gik
der vagter på østkysten af Als, for at forhindre våbenduelige mænd
i at flygte.

Var det også gendarmer eller var det soldater, som var udstationeret?

Der gik i hvert fald grænsevagter ved Kongeå-grænsen under 1.
verdenskrig. Det var vistnok de såkaldte "landstormsmænd".

Der findes en god bog: "Sønderjyder i den Store Krig" (1993) af
Niels H. Kragh Nielsen. - Den kan jeg varmt anbefale alle, som
er interesserede i emnet at bestille hjem fra biblioteket.

Min farfar, Jakob Holdt, var "landstormsmand" i 1. Verdenskrig.
Han var egentlig kasseret i sin tid på sessionen, men så blev
han sendt til vestfronten i Belgien og Frankrig landstormsmand.
Han var ikke i kamp, men gik vist mest til hånde bag fronten
som håndværker m.m.. Han kom hjem til Haderslev i hel tilstand
og oplevede også Genforeningen og årene derefter.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt