Gausdal kirkebok, Oppland, 1841

Moderator: MOD_tydehjelp

Svar
Brukeravatar
dn21210
Innlegg: 726
Registrert: 20 mar 2007 16:56:00
Sted: OSLO

Gausdal kirkebok, Oppland, 1841

Legg inn av dn21210 » 28 sep 2011 17:09:44

Hei,

Kan noen tyde hele den teksten som står ved de som er druknet - teksten på høyre side i boken.

Kildeinformasjon: Oppland fylke, Gausdal, Ministerialbok nr. 7 (1840-1850), Døde og begravede 1841, side 236.
Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?i ... _side=-242
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1 ... 610293.jpg


På forhånd tusen takk!

Brukeravatar
gj03896
Innlegg: 17820
Registrert: 03 nov 2006 09:10:00
Sted: KONGSBERG

Re: Gausdal 1841 - en forbrytelse

Legg inn av gj03896 » 28 sep 2011 18:38:30

Det mangler et par ord, men sammenhengen skulle være OK. Det står ingenting om at de druknet:

Disse 2 Børn fandtes myrdede i Kilselven, den Hytte, hvori de felles med deres Moder Konen Sigrid Olsdr. opholdt sig, tillige opbrændt, Moderen sporløs forsvunden, uden at hun hidtil trass al Eftersøgning har været at gienfinde. Gierningsmanden til denne voldsomme Udaad har uagtet vidtløftige Forhør [--] hidtil været at opdage; men det er høist sandsynligt, at ogsaa Moderen, som ælskede sine Børn høit, er myrdet og nedgravet, eller [--] i Elven. Gud lade Sammenhængen med denne gruelige Niddingsdaad komme for Lyset!

Mvh
Else B.

dn20182
Innlegg: 2092
Registrert: 23 mar 2006 10:28:22
Sted: FYRESDAL

Re: Gausdal 1841 - en forbrytelse

Legg inn av dn20182 » 28 sep 2011 20:11:22

Dette var jo en dyster og tragisk historie som man må tro har vakt mye oppsikt i samtiden - og som kanskje kan ha vært omtalt i datidens aviser (som vel ikke var så mange)?
Venleg helsing Kjetil

Brukeravatar
dn21210
Innlegg: 726
Registrert: 20 mar 2007 16:56:00
Sted: OSLO

Re: Gausdal 1841 - en forbrytelse

Legg inn av dn21210 » 28 sep 2011 22:11:08

Else - tusen takk!

Kan det første manglende ordet være "ikke" - og det andre muligens "kastet"?

Men du er virkelig helt usedvanlig dyktig - og enda bedre(!) - svært hjelpsom!

Kjetil - jeg skal be min venn som ba meg om hjelp til denne sjekke det ut - godt tips!

Brukeravatar
gj03896
Innlegg: 17820
Registrert: 03 nov 2006 09:10:00
Sted: KONGSBERG

Re: Gausdal 1841 - en forbrytelse

Legg inn av gj03896 » 28 sep 2011 22:21:12

Ja, Frode, jeg tror du har rett. Nå forstørret jeg teksten til 150 %, og da var det fint mulig å lese de to manglende ordene som "ikke" og "kastet".

Jeg ser også at det har sneket seg inn en feil: Der jeg skrev "trass al Eftersøgning", skal det selvfølgelig stå: trods al Eftersøgning.

Det er greit å få alt på rett plass :P

Mvh
Else B.

Brukeravatar
dn21210
Innlegg: 726
Registrert: 20 mar 2007 16:56:00
Sted: OSLO

Re: Gausdal 1841 - en forbrytelse

Legg inn av dn21210 » 28 sep 2011 22:57:13

Jeg synes vi skal by på såpass slinger i valsen at vi lar trods gå for trass - eller omvendt :)
Det blir nesten det samme som å la nåde gå for rett, det (i min bok...)

Brukeravatar
dn21210
Innlegg: 726
Registrert: 20 mar 2007 16:56:00
Sted: OSLO

Re: Gausdal 1841 - en forbrytelse

Legg inn av dn21210 » 29 sep 2011 11:05:51

Tusen takk for all hjelp!
Om det ble skrevet noe om denne hendelsen i tidens aviser, vet jeg ikke, men det ble skrevet en vise: "Dauv-Sigrid visa". Denne finnes i flere versoner og er fortsatt kjent i Gausdal. Antagelig er den skrevet av en på den tiden kjent "leilighetsdikter", Gunder Svendsen Gryte (1780-1847). Denne visa og melodien, som er salmen "Hvo ene lader Herren raade", har jeg i to versoner.

Familien denne hendelsen omhandler var:
Kone Sigrid Olsdatter (3.6.1798-19.5.1841) gift i Gausdal kirke 6.12.1821 med To(r)sten Olsen Svebakken fra Ringebu. Han finner jeg ikke mere om. Sigrid var etter sigende enke i 1841, men hvor og når ektemannen døde, skulle jeg gjerne visst! Under anmerkninger for dødsfallet av Sigrid Olsdatter står det: "Som Anmerked No 40 Gienfunden i Elven d 13de Augusti".
De to barna var Christian Torstensen (18.2.1833-19.5.1841) og Berte Torstensdatter (6.6.1837-19.5.1841).
Alle tre ble begravd 29.8.1841.

Noe er opp gjennom årene skrevet ang. disse mordene:

«Bygd og Brannkasse - Gausdal Brannkasse 150 år» utgitt i 1977,gamle opptegnelser av Amund Olsen Kjos (1842-1928):

”Retsvæsenet var ogsaa meget slapt i den Tid. Der skeede en fryktelig Forbrydelse paa Madsbakken i Møinikens Tid, idet en Enke ved Navn DøvSigrid med hendes 2 Børn blev myrdet og kastet i Elven og Stuen opbrændt. Der afholdes flere Forhør, men Forbryderen blev aldrig opdaget. En døvstum Person som man kaldte Domguten (Jeg kan saavidt erindre ham) var mistenkt. Men man troede helst at han var kjøbt til at gjøre det af en Skolemester som hed Johan Gjefsenstuen som havde gjort hende frugtsommelig. Denne Domguten blev senere sendt til Mangelsgaarden i Kristiania, hvor han døde. En Mand ved navn Peder Gjefseslettet var paa et hængende Haar nær paa at skulde blive knebet som Gjerningsmanden, idet hans Kone den Tid var sindsyg og fortalte til Alle og enhver at hendes Mand hadde været borte om Natten da Forbrydelsen skeede og kom Hjem om Morgenen med blodige Hænder. Men en Skomager Iver Stykket reddet ham ved Forhøret, da han var hos ham på Skoarbeide og laa hos ham om Natten. ”

Kristian Dahl Frøyse (1869-1948) har også skrevet litt om dette:

"Gjerningsmanden blev aldrig opdaget, da saavel den tids rettergang som dens haandhevere var for slappe. Mistanken heftede sig dog ved en mann kaldt Domguten fordi han var døvstum. Han var forresten et hevngjerrigt og ondskapsfuldt menneske. Men som hovedmann eller den som i folks omdømme blev beskyldt for at ha tilskyndet ham til at begaa forbrydelsen var en kjendt skolelærer her i bygden ved navn Johan Krogstad eller Gjefsestuen – (senere er mistanken også rettet mot en annen mand). Paa sit dødsleie hadde denne mann besøk av sogneprest Fleicher, der senere hadde ytret at han var et fælt menneske.
Madsbakken og stuen eides dengang av Peder Gjefsenslettet. Han hadde en sindsyk kone og denne gik og fortalte at hendes mann hadde været borte den nat forbrydelsen blev begaaet, og at han kom hjem med blodige hender, han blev dog ikke sat under tiltale fordi en skomaker, der var hos ham paa skoarbeid, vidnede for retten, at han hadde ligget hos ham den nat og ikke været utenfor døren."

Noen oppklaring kan man vel neppe tenke seg såpass lang tid etter..........

Vennlig hilsen Ole Hermod Henriksen (Frodes venn)

Svar

Gå tilbake til «Hjelp til tyding av kildemateriale»