Hei,
Dette er sikkert for mye å håpe på, men jeg ville blitt umåtelig glad viss noen kunne greid en "full" transkribering av dette. Det er spesielt de lokale stedsnavnene, noen også på dialekt, jeg er ute etter. Men for meg å forsøke å få tråden i geografien, hadde det vært flott å fått det fulle overblikket. Det ville ha vært av kulturhistorisk verdi å få snakket med eldre lokale folk om dette før det er for sent. Det er nylig samlet inn lokale stedsnavn her, men de fleste av disse er nok av nyere dato.
Link: https://www.digitalarkivet.no/tl20081015091067 venstre side.
Det hele dreier seg om en kontrakt fra 1791, og det inneholder en hel "røys" av lokale stedsnavn - hvorav de fleste nok er borte. Det gjelder gården Fosså i Hjelmeland, som opprinnelig var underbruk av nabogården Foss i Nord-Øst.
Skiftun i Nord-Vest er også nevnt, Skiftun grenser til Fosså bruk 1.
I sør ligger Nesvik, også opprinnelig under Foss.
Bakgrunns info Hjelmeland Bygdebok: https://www.nb.no/items/df1bb235f868839 ... hjelmeland
Offiseren Ole Gjerdrum Tausan hadde noen år før kjøpt halve Fosså, det som senere ble bruk 3/4, av den ene brukeren på Foss. Kontrakten gjelder mellom Tausan og den andre brukeren av Foss, Ola Pederson (som eide det som senere ble Fosså bruk 1/2).
Bruksnummer 5 ble visstnok mye senere skilt ut fra Ola's bruk 1/2, selv om det er en "enklave" litt lenger sør.
En snap av gardskart er vedlagt, men kun Aplavik (Apelevigen) er på kartet.
Her er kart-link for bruk 1: https://gardskart.nibio.no/landbrukseiendom/1133/18/1/0
Eventuellt: Legg til>Eiendom> Grn 18 for å få opp bruk 2,3,4 og 5.
Det er også noe utmark for noen av brukene på kartet, litt sør>øst inne i Jøsenfjorden.
Mulig noen av stedsnavnene gjelder utmark inne i fjorden ?
Her er noen av stedsnavnene jeg mener å se, men ikke er sikker på..:
Først og fremst, det ser ut som Tausan's part kalles gaarden "Skiftesnæsvigen" ?
videre:
Alsbierget
Haujene
Tronsgjærdet ?
"den lille broen"
Næstbuliflot
Eriksfloden
Apelevigen
Snuig ? (Snig?, Snik/Snig er fortsatt kjent navn)
Graverfloten
Næsbueflodt? (Nesb
Sniche (igjen, Snik/Snig?)
Bøesgaarden
Skakkebrue Uren
Sveghammer
Ræveuhren
Helgene
mvh,
Håvard
Transkribering, Pantebok Ryfylke - Grenseoppgang 1791
Moderator: MOD_tydehjelp
Transkribering, Pantebok Ryfylke - Grenseoppgang 1791
Du har ikke de nødvendige tillatelsene for å vise filene som er tilknyttet dette innlegget.
-
Ivar Ståle Ertesvåg
- Innlegg: 4944
- Registrert: 12 des 2004 13:08:07
- Sted: TRONDHEIM
- Kontakt:
Re: Transkribering, Pantebok Ryfylke - Grenseoppgang 1791
Med litt gissing der det manglar ein og annan bokstav mot bretten i midten,
vert det om lag sånn:
"Vi underskrevne saasom: Jeg Ole Gieldrum Tausan Kongelig Maje-
stæts Premier Lieutenant af Infanteriet - og Jeg Ole Pedersen Foss, kiendes og herved
Vitterliggiør: At have med hinanden indgaaed følgende Contract og Forening an-
gaaende Skiftestrækningen mellom vore eiende Gaardeparter: Fossaaen Matr.
No.78 og Foss Matr. No. 5, under Hielmelands Skibreede i Ryefylche beliggende
som saaledes er bestemt: at Fossaaens Strækning skal begynde i fra Søen paa s??
dre Siide, og gaar efter de i Alsbierget og op ad Haugene giorde Krydser lige i??
giærdet, hvorfra det følger bemeldte Tronsgjærdet lige til Elven, som igien deele
lige til Søen, ved hvilken Strækning Fossaaen beholder der ved den lille Broen liggende
Holme - Ligesaa tilhører bemeldte Faassaaens Sørebøe: Næssbuefloten, Eriksfloten, Nord
Snikestyke og Apeleviigen, alt efter de gamle Skiftemærker - og at Gaarden
Fosses Skiftestrækning begynder fra Søen paa nordre Siide af Elven og l(ige??)
i Bøesgiærdet, og derefter følger Skiftet, der mellem dette Bruig og Gaarden
Skiftun værende Bøesgiærde Paa søre Bøen høres hertil /: som tager sin Begyndelse ??
Søre Siide af de i Alsbierget og op ad Haugene giorde Krydser :/ næmlig Graverfloten
Næssbueflot støkket, søre Snichestøket, ??kersfloten alt efter de gamle Skiftem(erker??)
Endeling er og Skiftet Græsbedet i Uddmarken eller Haugebodet og efter hvilket Skifte
Fosaaens Skaug og Mark begynder ved Bøesgaarden paa Søre Siide af Elven hvor
det følger Elven til det første Kryds i een Steen udi Skakkebru Uren derfra føl(ger?)
Strækningen efter de giorde Krydser i Sveghammer, lige i Ræveuhren paa H??-
ne, og derfra lige i Biæerget; fra de giorde Korser Sønden fra, hører her til lige i B(øes)??
gierdet, som skiler mellem Gaardene Fosaaen og Nessviigen, derimod er Ole
Pedersøn Fosses udmark og Skaug Strækning fra Fosaaen [*) Fosses Udmark og Skaug
Strækning] Bøes giærde paa Nordre Siide af Elven og gaaes over til den før meldte
Steen i Skakkebruuren, hvor der er udhugget en Korss, og siden paa nordre Sii(de)
af Korserne lige i Ræveuuren paa Steegene og derfra lige i de ?? som Skifte
med Næsseviig, hvorfra det igien følger Skiftet mellem Fossaaen og Nesviig. ??
Fosses Bøesgiærde hvor den sluttes. Bemeldte Skiftestrækning saaledes som
den her er beskreven skal bestandig mellem vore Gaarde være og agtes for rett Skiæld-
Skifte, ligesom vi begge er forbundne til at opføre forsvarlig Giærde efter Strækningen
....
?? det at ingen af vore Kreaturer maa komme i den andens Boehauge
hvilket vi desuden paa begge Siider af all magt skal forhindre. -
Dette til Bekræftelse under vore og vitteligheds hænder og Signetter.
??elsøe Thingstæd den 7de Juni 1791."
*) understrekinga tyder at det ikkje skal lesast/overstryking (det er gjentak av det som nettopp er skrive)
vert det om lag sånn:
"Vi underskrevne saasom: Jeg Ole Gieldrum Tausan Kongelig Maje-
stæts Premier Lieutenant af Infanteriet - og Jeg Ole Pedersen Foss, kiendes og herved
Vitterliggiør: At have med hinanden indgaaed følgende Contract og Forening an-
gaaende Skiftestrækningen mellom vore eiende Gaardeparter: Fossaaen Matr.
No.78 og Foss Matr. No. 5, under Hielmelands Skibreede i Ryefylche beliggende
som saaledes er bestemt: at Fossaaens Strækning skal begynde i fra Søen paa s??
dre Siide, og gaar efter de i Alsbierget og op ad Haugene giorde Krydser lige i??
giærdet, hvorfra det følger bemeldte Tronsgjærdet lige til Elven, som igien deele
lige til Søen, ved hvilken Strækning Fossaaen beholder der ved den lille Broen liggende
Holme - Ligesaa tilhører bemeldte Faassaaens Sørebøe: Næssbuefloten, Eriksfloten, Nord
Snikestyke og Apeleviigen, alt efter de gamle Skiftemærker - og at Gaarden
Fosses Skiftestrækning begynder fra Søen paa nordre Siide af Elven og l(ige??)
i Bøesgiærdet, og derefter følger Skiftet, der mellem dette Bruig og Gaarden
Skiftun værende Bøesgiærde Paa søre Bøen høres hertil /: som tager sin Begyndelse ??
Søre Siide af de i Alsbierget og op ad Haugene giorde Krydser :/ næmlig Graverfloten
Næssbueflot støkket, søre Snichestøket, ??kersfloten alt efter de gamle Skiftem(erker??)
Endeling er og Skiftet Græsbedet i Uddmarken eller Haugebodet og efter hvilket Skifte
Fosaaens Skaug og Mark begynder ved Bøesgaarden paa Søre Siide af Elven hvor
det følger Elven til det første Kryds i een Steen udi Skakkebru Uren derfra føl(ger?)
Strækningen efter de giorde Krydser i Sveghammer, lige i Ræveuhren paa H??-
ne, og derfra lige i Biæerget; fra de giorde Korser Sønden fra, hører her til lige i B(øes)??
gierdet, som skiler mellem Gaardene Fosaaen og Nessviigen, derimod er Ole
Pedersøn Fosses udmark og Skaug Strækning fra Fosaaen [*) Fosses Udmark og Skaug
Strækning] Bøes giærde paa Nordre Siide af Elven og gaaes over til den før meldte
Steen i Skakkebruuren, hvor der er udhugget en Korss, og siden paa nordre Sii(de)
af Korserne lige i Ræveuuren paa Steegene og derfra lige i de ?? som Skifte
med Næsseviig, hvorfra det igien følger Skiftet mellem Fossaaen og Nesviig. ??
Fosses Bøesgiærde hvor den sluttes. Bemeldte Skiftestrækning saaledes som
den her er beskreven skal bestandig mellem vore Gaarde være og agtes for rett Skiæld-
Skifte, ligesom vi begge er forbundne til at opføre forsvarlig Giærde efter Strækningen
....
?? det at ingen af vore Kreaturer maa komme i den andens Boehauge
hvilket vi desuden paa begge Siider af all magt skal forhindre. -
Dette til Bekræftelse under vore og vitteligheds hænder og Signetter.
??elsøe Thingstæd den 7de Juni 1791."
*) understrekinga tyder at det ikkje skal lesast/overstryking (det er gjentak av det som nettopp er skrive)
Re: Transkribering, Pantebok Ryfylke - Grenseoppgang 1791
Tusen takk for god hjelp.
f.eks. "Ræveuuren paa Steegene", og "Sveghammer, lige i Ræveuhren" er nok også mer eller mindre "kjente" lokale stedsnavn fra tidligere. Det var en dugnad i min fordums hjembygd for noen år siden, hvor yngre snakket med eldre, og prøvde å få det på kart. Men de fleste av navnene her er nok ikke notert/lokalisert.
Vi får nok planlegge en "merkegang" ved neste anledning, og kikke etter kryss i steidn, holmar i ånå, skakke bruer og lignende.
f.eks. "Ræveuuren paa Steegene", og "Sveghammer, lige i Ræveuhren" er nok også mer eller mindre "kjente" lokale stedsnavn fra tidligere. Det var en dugnad i min fordums hjembygd for noen år siden, hvor yngre snakket med eldre, og prøvde å få det på kart. Men de fleste av navnene her er nok ikke notert/lokalisert.
Vi får nok planlegge en "merkegang" ved neste anledning, og kikke etter kryss i steidn, holmar i ånå, skakke bruer og lignende.