Hei igjen,
Nedenfor er side 158 av dommen fra Aker sorenskriveri. Her var det noen vanskelige ord/partier, men forhåpentligvis har jeg klart å tyde nogenlunde riktig. Setter stor pris på rettelser (særlig de som er uthevet i klammer).
pag 158
mellom Arveseth og Hovind, indtil den Medskyldige Søndag Formiddag afhendtede ham.
Retten formener idetfald, at naar det først antages, at David Bjørnstad er tilstrækkelig overbeviist om at have hans Deel i Tyveriet [qvæstionis], ere Oplysningerne om Forbindelsen mellom hans og Lars Hansens Virksomhed ad den Beskaffenhed, at man heller ikke kan tvivle om den Sistnævntes Brøde, der bestyrkes ogsaa derved, at han paa Grund af sit foregaaende Forhold til Familien havde Anledning til at vide hvor Sølvet opbevaredes, hvilken kundskab ikke lettelig nogen uvedkommende Person vilde have havt. At han er en Svigersøn af Bestjaalne er langt fra et Data til hans Fordel, da han allerede lengere Tid paa Grund af sit [mislige] Forhold mod sin Kone og iøvrigt udsvævende [Livnad] ikke havde faaet Lov til at opholde sig paa Arveseth, hvor Konen hos sine Forældre havde Ophold, og netop paa Gjerningstiden søgtes til Skilsmisse, saa at han havde flere Grunde til at søge at Plage [ham over] sin Kones Familie. Skillsmisse ved Dom opnaadde Konen vel ikke, men senere er Separation ved Bevilling bleven hende forundt, saa at Lars Hansen allerede dengang havde Grund nok til at antage, at han ikke paa Grund af sit Giftermaal vilde faae nogen Andeel i Svigerforældrenes bo.
Det er ogsaa med Rette af Referenten udhævet som en mistænkelig Omstændighed, at Lars Hansen [drog] efter Ankomsten igjen til Christiania til flere Vidner f.Ex. 29de og 30de har talt om at have Penge til gode hos Bjørnstad til meget større Beløb, end de 40 Skilling, begge Tiltalte under Sagen have erklæret, at Gjelden skulde udgjøre. Allerede af det Anførte vil det sees, at denne Tiltaltes Opgivender og Forklaringer i Alt hvad der vedkommer Sagen og hans Forhold før og efter Gjerningen ere aldeles løgnagtige og [fast] alle sammen modbeviste, hvilket ikke alene gjelder Alt hvad der angaar hans Vandring til Borrebækken, samt Beskadigelse og Transport til Byen igjen, men ogsaa hans Kjendskab til Bjørnstad, som han i Førstningen erklærede ikke paa mange Aar at have seet og [in specie] har nægtet at have været sammen med Eftermiddagen før Tyveriet, ligesom begge Tiltalte [sees at han næret den største Frygt] for at indrømme Bjørnstads Medhjælp ved Lars Hansens Afhentning til Byen og for at man skulde komme paa det Rene med Stedet, hvorfra denne Afhentning foregik. Til det Anførte kan endnu legges 21de Vidne Gabriel Hansens riktignok [ubeedigede?] Forklaring, der at han af Lars Hansen Stovner idetmindste har hørt saameget, at han antager denne ikke [sigtes] uskyldig, thi uagtet denne Gabriel Hansen er en temmelig berygtet Person og hans Forklaring ubestemt og fordægtig, hvorfor det heller ikke er funnet riktigt at edfæste ham, er det dog ikke rimeligt at slige ytringer skulde være fremkomne uden at Grund, hvorimod det er antageligt, at denne [Deponent] snarere har holdt tilbage hvad han vidste, ved at han skulde sagt [Usandhed] til Tiltaltes [Made?].
Endelig har ogsaa en Person ved […] Jacob Olsen Steensgaard, der i [Arresten] har set sammen med de Tiltalte underhaanden til Dommeren erklæret, at de Tiltalte for ham have tilstaaet at have begaaet det omhandlede Tyveri, men med Tillegg, at han av Frygt for deres Hævn ikke […de]
(fortsettelse følger på s. 159)
Aker sorenskriveri, domsprotokoll 2, 1844 – 1847, pag. 158
Moderator: MOD_tydehjelp
-
Carsten Anker
- Innlegg: 279
- Registrert: 05 des 2016 20:23:06
- Sted: BLOMMENHOLM
Aker sorenskriveri, domsprotokoll 2, 1844 – 1847, pag. 158
Du har ikke de nødvendige tillatelsene for å vise filene som er tilknyttet dette innlegget.
Re: Aker sorenskriveri, domsprotokoll 2, 1844 – 1847, pag. 1
Morroa fortsetter
mellom Arveseth og Hovind, indtil den Medskyldige Søndag Formiddag afhendtede ham.
Retten formener [idethele], at naar det først antages, at David Bjørnstad er tilstrækkelig overbeviist om at have [havt] Deel i Tyveriet [qvæstionis], ere Oplysningerne om Forbindelsen mellom hans og Lars Hansens Virksomhed ad den Beskaffenhed, at man heller ikke kan tvivle om den Sistnævntes Brøde, der bestyrkes ogsaa derved, at han paa Grund af sit foregaaende Forhold til Familien havde Anledning til at vide hvor Sølvet opbevaredes, hvilken kundskab ikke lettelig nogen uvedkommende Person vilde have havt. At han er en Svigersøn af Bestjaalne er langt fra et Data til hans Fordel, da han allerede lengere Tid paa Grund af sit [mislige] Forhold mod sin Kone og iøvrigt udsvævende [Levnet] ikke havde faaet Lov til at opholde sig paa Arveseth, hvor Konen hos sine Forældre havde Ophold, og netop paa Gjerningstiden søgtes til Skilsmisse, saa at han havde flere Grunde til at søge [et Slags hevn over] sin Kones Familie. Skilsmisse ved Dom [opnaaede] Konen vel ikke, men senere er Separation ved Bevilling bleven hende forundt, saa at Lars Hansen allerede dengang havde Grund nok til at antage, at han ikke paa Grund af sit Giftermaal vilde faae nogen Andeel i Svigerforældrenes Bo.
Det er ogsaa med Rette af Referenten udhævet som en mistænkelig Omstændighed, at Lars Hansen [strax] efter Ankomsten igjen til Christiania til flere Vidner f.Ex. 29de og 30de har talt om at have Penge til gode hos Bjørnstad til meget større Beløb, end de 40 Skilling, begge Tiltalte under Sagen [havde] erklæret, at Gjelden skulde udgjøre. Allerede af det Anførte vil det sees, at denne Tiltaltes Opgivender og Forklaringer i Alt hvad der vedkommer Sagen og hans Forhold før og efter Gjerningen ere aldeles løgnagtige og [fast] alle sammen modbeviste, hvilket ikke alene gjelder Alt hvad der angaar hans Vandring til Borrebækken, samt Beskadigelse og Transport til Byen igjen, men ogsaa hans Kjendskab til Bjørnstad, som han i Førstningen erklærede ikke paa mange Aar at have seet og [in specie] har nægtet at have været sammen med Eftermiddagen før Tyveriet, ligesom begge Tiltalte [sees at have næret den største Frygt] for at indrømme Bjørnstads Medhjælp ved Lars Hansens Afhentning til Byen og for at man skulde komme paa det Rene med Stedet, hvorfra denne Afhentning foregik. Til det Anførte kan endnu legges 21de Vidne Gabriel Hansens riktignok [ubeedigede] Forklaring, der at han af Lars Hansen Stovner idetmindste har hørt saameget, at han antager denne ikke [sigtes] uskyldig, thi uagtet denne Gabriel Hansen er en temmelig berygtet Person og hans Forklaring ubestemt og fordægtig, hvorfor det heller ikke er funnet riktigt at edfæste ham, er det dog ikke rimeligt at slige ytringer skulde være fremkomne uden at Grund, hvorimod det er antageligt, at denne [Deponent] snarere har holdt tilbage hvad han vidste, ved at han skulde sagt [Usandhed] til Tiltaltes [Skade].
Endelig har ogsaa en Person ved [Navn] Jacob Olsen Steensgaard, der i [Arresten] har [sat] sammen med de Tiltalte underhaanden til Dommeren erklæret, at de Tiltalte for ham have tilstaaet at have begaaet det omhandlede Tyveri, men med Tillegg, at han av Frygt for deres Hævn ikke [vovede]
Mvh Paul
mellom Arveseth og Hovind, indtil den Medskyldige Søndag Formiddag afhendtede ham.
Retten formener [idethele], at naar det først antages, at David Bjørnstad er tilstrækkelig overbeviist om at have [havt] Deel i Tyveriet [qvæstionis], ere Oplysningerne om Forbindelsen mellom hans og Lars Hansens Virksomhed ad den Beskaffenhed, at man heller ikke kan tvivle om den Sistnævntes Brøde, der bestyrkes ogsaa derved, at han paa Grund af sit foregaaende Forhold til Familien havde Anledning til at vide hvor Sølvet opbevaredes, hvilken kundskab ikke lettelig nogen uvedkommende Person vilde have havt. At han er en Svigersøn af Bestjaalne er langt fra et Data til hans Fordel, da han allerede lengere Tid paa Grund af sit [mislige] Forhold mod sin Kone og iøvrigt udsvævende [Levnet] ikke havde faaet Lov til at opholde sig paa Arveseth, hvor Konen hos sine Forældre havde Ophold, og netop paa Gjerningstiden søgtes til Skilsmisse, saa at han havde flere Grunde til at søge [et Slags hevn over] sin Kones Familie. Skilsmisse ved Dom [opnaaede] Konen vel ikke, men senere er Separation ved Bevilling bleven hende forundt, saa at Lars Hansen allerede dengang havde Grund nok til at antage, at han ikke paa Grund af sit Giftermaal vilde faae nogen Andeel i Svigerforældrenes Bo.
Det er ogsaa med Rette af Referenten udhævet som en mistænkelig Omstændighed, at Lars Hansen [strax] efter Ankomsten igjen til Christiania til flere Vidner f.Ex. 29de og 30de har talt om at have Penge til gode hos Bjørnstad til meget større Beløb, end de 40 Skilling, begge Tiltalte under Sagen [havde] erklæret, at Gjelden skulde udgjøre. Allerede af det Anførte vil det sees, at denne Tiltaltes Opgivender og Forklaringer i Alt hvad der vedkommer Sagen og hans Forhold før og efter Gjerningen ere aldeles løgnagtige og [fast] alle sammen modbeviste, hvilket ikke alene gjelder Alt hvad der angaar hans Vandring til Borrebækken, samt Beskadigelse og Transport til Byen igjen, men ogsaa hans Kjendskab til Bjørnstad, som han i Førstningen erklærede ikke paa mange Aar at have seet og [in specie] har nægtet at have været sammen med Eftermiddagen før Tyveriet, ligesom begge Tiltalte [sees at have næret den største Frygt] for at indrømme Bjørnstads Medhjælp ved Lars Hansens Afhentning til Byen og for at man skulde komme paa det Rene med Stedet, hvorfra denne Afhentning foregik. Til det Anførte kan endnu legges 21de Vidne Gabriel Hansens riktignok [ubeedigede] Forklaring, der at han af Lars Hansen Stovner idetmindste har hørt saameget, at han antager denne ikke [sigtes] uskyldig, thi uagtet denne Gabriel Hansen er en temmelig berygtet Person og hans Forklaring ubestemt og fordægtig, hvorfor det heller ikke er funnet riktigt at edfæste ham, er det dog ikke rimeligt at slige ytringer skulde være fremkomne uden at Grund, hvorimod det er antageligt, at denne [Deponent] snarere har holdt tilbage hvad han vidste, ved at han skulde sagt [Usandhed] til Tiltaltes [Skade].
Endelig har ogsaa en Person ved [Navn] Jacob Olsen Steensgaard, der i [Arresten] har [sat] sammen med de Tiltalte underhaanden til Dommeren erklæret, at de Tiltalte for ham have tilstaaet at have begaaet det omhandlede Tyveri, men med Tillegg, at han av Frygt for deres Hævn ikke [vovede]
Mvh Paul
-
Carsten Anker
- Innlegg: 279
- Registrert: 05 des 2016 20:23:06
- Sted: BLOMMENHOLM
Re: Aker sorenskriveri, domsprotokoll 2, 1844 – 1847, pag. 1
Tusen takk igjen, og nå kommer snart de to siste sidene... 