Ja, dette var litt av en "type"
Efter skrivtlig Tilsigelse, fra Hr. Pastor Meyer, indfandt jeg, Anders Larsen Drevland mig, den 25de Maii 1817, paa Dolstad Præstegaard for i Præstens og de 2de Medhjelperes, Niels Olsens, og Michel Michelsens Nærværelse, at anhøre de Klagemaal, som min Kone Barbro Arnsdtr. med hvilken jeg i 13 Aar haver levet i Ægteskab, og velsignet med 2 Drenge- og 2 Pigebarn, det yngste eet Aar, haver imod mig at fremføre. -
Konens Klagemaal ere følgende
1. Det var ikke med glad Hjerte eller fornøjelse, at jeg indlod mid i Ægteskab, og vort 13aarige, langt fra ikke det Fornøjelige, til visse, og mange Tider været højst ubehagelig.
2. Utroeskab i Gjerning beskylder jeg ham ikke for, men ofte maae have hørt utugtige og usømmelige Ord, og seet letsindig Flanger med Tjenestepigerne.
3. At han i høj Grad er drikfældig, det er den hele Bøjgd bekjendt, og derved aarlig, sadt sig tilbage, især dette Aar. I sin Drukkenskab er han støjende i Huset endog om Natten, uartig og stræng mod mig, Børn og Tjenere, ja flere Gange ikke blot truet mig med Hug, Slag og anden Mishandling, men ogsaa virkeligen knebet, slaget, og saa forskræmt mig, at jeg ofte maatte flye eget og taget Tilflugt i Andres Huse.
Af disse og flere vigtige Aarsager, kan jeg ikke overtale mig til, eller have Kræfter til, at leve længer i Ægteskab med ham; men mit Ønske og Begjering er, at vort nærværende Ægteskab, maae paa lovlig Maade vorde ophævet. -
Manden, Anders Larsen, erklærede, at han denne Gang Intet af Vigtighed vilde fremføre mod sin Kone; men forbeholdt sig samme til en annen Gang. Blot dette, at han fortryder sit forrige Forhold, lover Forbedring, og ikke vil skilles fra sin nærværende Kone Barbro Arnsdtr. -
Mvh
Else B.