http://arkivverket.no/URN:sk_read/23965/342/
Nederst på side 331a står omtalt det som jeg synes er noe uklart:
De tre eldste døtrene til Marie og Eilev hadde giftet seg tidligere, og jeg forstår skiftet slik at de i den forbindelse har fått 10 Spd. (hver?), og at disse pengene ikke skal regnes med i boet. Det betyr videre at det døtrene fikk ved bryllupet har høyere prioritet i skiftet enn at arven skal deles likt mellom søsknene. Har jeg forstått dette rett? Marie og Eilev hadde nemlig også en fjerde datter som giftet seg et par år senere (og som derfor ikke fikk 10 Spd. som sine søstre).
Det vil være fint å få noen kommentarer på dette, kanskje noen vet mer hva som var vanlig praksis, og hvordan loven ble praktisert. For ordens skyld gjengir jeg "Loven 5-2-61":
Haver Fader, mens Moder lever, givet et sit Barn noget i Hænde, eller kostet dets Rejse paa fremmede Stæder, eller og Bryllups Udflyning (dog Bryllups Kost hermed ej meent) eller deslige, og døer Fader før end hand faar giort de andre lige Skiel, som ham tykkis, og ret er efter Loven, da stande den Bekostning, som af Faderen i saa Maader optegnet er, i Barnets fulde Lod, naar der skiftis enten efter Fader eller Moder, saa vit Samfrænder og Øvrigheden kunde billigt eragte, og Boen kand taale, og saa at de andre Børn ikke skeer for kort, men nyde Jevnet efter Loven. Vil Barn sig det ej lade afkorte, da indføre i Boen hvis det efter Faderens Opskrift bekommet haver. Vil Barnet det ej giøre, miste Arv.